Indkøbskurv

Din kurv er tom

Fortsæt shopping

Ajour diamantørehængere

164.800 DKK

SPECIFIKATIONER

DIAMANTER, ÆDELSTEN, PERLER

To cushion cut diamanter i alt 2,46 carat G/VS1 samt to naturligt gule radiant cut diamanter i alt 0,41 carat. GIA certifikater medfølger.

Gratis levering inden for 2-7 hverdage

Hos BOLOU bliver smykkerne altid pakket fint ind til enhver lejlighed

Tidløse ørehængere, som med garanti vil gå hen at blive smykkeskrinets darlings. Deres lette design gør dem nemme at bære og valget af diamanter gør dem interessante nok at se på i mange år frem.

 

Simpelt og diskret er ikke altid lig med nemt eller hurtigt. Det florlette og underspillede Ajour design kræver en helt særlig omhu fra vores guldsmede, så beskuerens øje kan fokusere på det vigtigste og bæreren kan være up to date uden overflødige detaljer og fyld. Fatningerne er håndlavede i 18 karat guld og består af sirligt udformede dobbeltgreb med en tynd ramme, der nærmest får stenene til at svæve.

Navnet Ajour stammer fra det franske udtryk, der også har lagt navn til en klassisk saveteknik, hvorved guldsmeden fjerner overflødigt materiale under stenen og dermed giver lys til smykket.

Denne gamle teknik inspirerede værkstedet til at skabe Ajour designet, som med tynde greb og en slank ramme under stenens rondist, giver smykket et let og elegant udseende med optimale lysegenskaber. Denne type tynde fatning, der kun kan lade sig gøre at lave i hånden fra start til slut, sætter dermed selve ædelstenen i fokus.

Gioia Collection

Gioia er italiensk for glæde og var derfor det mest oplagte navn til en kollektion, der udspringer af den passion og kærlighed for guldsmedefaget, ekskvisit håndværk og unikt smykkedesign, som kendetegner BOLOU Fine Jewellery.

Følelserne glæde, harmoni og sammenhold har, sammen med vores forkærlighed for farvede ædelstene, styret blyanten henover papiret, da denne nye kollektion skulle skabes. Netop disse tre følelser samles i Gioias karakteristiske blomsterform, som guldsmedene på værkstedet omhyggeligt har transformeret fra designs til smykker i forskellige variationer, monteret med et sandt potpourri af de smukkeste diamanter, farvede ædelstene og perler.

Gioia kollektionen er skabt i platin og 18 karat guld, og består af både øreringe, halskæder, armbånd og ringe. Den spænder elegant fra mindre, klassiske designs til større exceptionelle one-of-a-kind smykker, håndlavet på vores eget værksted her i Charlottenlund.

Ajour diamantørehængere

164.800 DKK