Når du køber en ny ring, er det selvfølgelig vigtigt, at ringstørrelsen er helt rigtig. Hvis du er i tvivl om, hvilken ringstørrelse du skal bruge, har vi derfor samlet nogle forskellige metoder du kan bruge, uanset om du en ring i forvejen eller ej.
Læs med videre og find ud af, hvordan du finder din rette ringstørrelse, så din kommende ring sidder perfekt.
Hvordan finder man sin ringstørrelse?
Hvis du skal finde din rette ringstørrelse, er der overordnet set to forskellige scenarier du kan stå i. Enten har du en ring, som du kan måle på, ellers har du kun dine fingre til rådighed. Heldigvis er der metoder til at finde sin ringstørrelse, uanset, hvilket scenarie man står i.
Find din ringstørrelse, når du allerede har en ring
Hvis du allerede ejer en ring, som passer perfekt, kan du måle den indvendige diameter, for at finde den samme ringstørrelse. Så hvordan måler man sin ringstørrelse? Først, find en lineal eller et målebånd frem med millimetermål, og placér ringen herpå.
Når du er kommet frem til den indvendige diameter i millimeter, kan du finde den præcise ringstørrelse i infografikken nedenunder. Vær dog opmærksom på, hvilken ring du bruger til at finde din ringstørrelse. Alt efter om det er en bred eller en smal ring, kan det nemlig betyde noget for din rette ringstørrelse.
En bredere ring har eksempelvis en bredere overflade på fingeren, og derfor vil den faktisk ikke kunne konverteres direkte i størrelsen, da de brede ringe ofte kræver, at man går en ringstørrelse op.

Brug din finger til at finde din ringstørrelse når du ikke har en ring
Heldigvis er der også en metode til at finde sin rette ringstørrelse, selv hvis man ikke har en ring i forvejen. Man kan nemlig bruge sin finger til opgaven. Men hvis du gør dette, er der dog noget du skal være ret opmærksom på. Og det er din fingers temperatur.
Det lyder måske underligt, men hvis du måler, når den har det varmt, vil den formentlig være en smule hævet, mens omkredsen på den vil være en smule mindre, hvis den er kold.
Derfor kan det være en god idé at prøve nedestående metode af et par gange på forskellige tidspunkter af dagen, for at sikre, at man finder sin rette ringstørrelse.
Metoden går i al sin enkelhed ud på at snøre noget sytråd, bånd el lign. rundt om den finger, som ringen skal sidde på. Du skal bare vikle tråden et par gange rundt om fingeren, og derefter tegne en lige streg henover snoren.
Derefter tages snoren af, og du måler afstanden mellem stregerne. Hvis afstanden er 56 mm, er din ringstørrelse 56.