Shopping Cart

Your cart is empty

Continue Shopping

Det skal du vide om diamanter

Diamanter er utvivlsomt en af de mest velkendte og eftertragtede ædelsten. Forlovelsesringe og vielsesringe er som mange andre typisk prydet med diamanter, og der er mange pasformer at vælge imellem. Hvis du allerede ved nu, hvilken diamantform du sigter efter til ringen, vil du være godt på vej til at finde den perfekte ring.



Men hvis du gerne vil vide mere om diamater, f.eks. hvordan man fastlægger deres kvalitet, eller hvad de egentlig er lavet af, har vi lavet denne lille guide, hvori du kan finde alt, hvad der er værd at vide om diamanter.

Hvad er diamanter lavet af?

I sin essen er diamanter et gennemsigtigt mineral, som besår af kulstof. De bliver dannet langt under jorden (150-200 kilometers dybde) under enormt tryk og høj temperatur, og bliver derefter gennem kraterrør(diatremer) ført op til jordskorpen.

Diamanter er verdens hårdeste mineral og ridses derfor utroligt sjældent. Faktisk skal man derfor også bruge andre diamanter til at tilslibe en diamant. Eller rettere diamantstøv. Det er netop dét materiale, som man bruges til at slibe diamanter med. 

Fastlæg diamantens kvalitet ved hjælp af de fire C’er

Kvaliteten og værdien af diamanter fastlægges ved hjælp af de fire C’er. Når man kvalitetstempler diamanter kigger man således på Carat(vægt), Color(farve), Clarity(klarhed) og Cut(slibning).

Hos BOLOU møder du GIA (Gemological Institute of America) certificerede specialister som er et kvalitetsstempel for den rådgivning, du modtager. I tilgift arbejder vi udelukkende med anerkendte diamantleverandører og altid indkøbt i overensstemmelse med internationale konventioner.

Carat - Vægten på diamanten

Carat er en vægtenhed for diamanter og 1 carat svarer til 0,20 gram. Vægtenhedens oprindelse stammer fra dengang man kun havde vægtskåle til at bestemme genstandes vægt. Således vejer 1 carat det samme som 1 kerne fra frugten på et johannesbrødtræ.

Prisen på diamanten stiger i takt med at vægten stiger. Det er dog ikke en linær stigning, da de store diamantkrystaller er langt mere sjældne end de små, og det afspejles også i prisen.

Clarity - Diamantens klarhed

Claritu bruges til at bestemme diamantens klarhed. Meget værdifulde diamanter er typisk meget klare og altså uden urenheder i sammensætningen, med fin lysgennemstrømning som resultat. Urenheder begrænser også mulighederne for slibning.

Diamanters klarhed opgøres på en skala med 12 trin — fra flawless til included. Hos BOLOU anvender vi som udgangspunkt som minimum VS1 kvalitet.

 

 

Color - Farve på diamanten

Farven på diamanten er også med til at afgøre, hvor værdifuld den er.

 

Selvom diamanter typisk forbindes med gennemsigtighed, er langt de fleste af dem faktisk svagt brunlige eller gullige. Gennemsigtige diamanter er de mest værdifulde, men ses også i mange specielle farver benævnt Fancy Diamonds. 

 

Farven på diamanten har stor betydning for dens værdi. Derfor er der naturligvis også et bedømmelsessystem til farven af diamanter. I europæisk og amerikansk sammenhæng anvender vi et numerisk system.

 

I grafikken nedenunder ses et samlet overblik over systemet. “D-E” er den mest værdifulde farve, mens “M-Z” er de mindre værdifulde. 

 

Naturligt blå diamanter er de mest sjældne og kun 0,01% af verdens diamanter skulle være blå. Den blålige farve skyldes tilstedeværelsen af bor, og de forekommer i jordlag fire gange så langt nede som almindelige diamanter.

 

Naturlig røde diamanter er også sjældne, og der skulle blot eksistere 20-30 stykker i hele verden. Derfor er de også de dyreste. En 1,56 carat rød diamant med kaldenavnet Argyle Phoenix, blev eksempelvis solgt på auktion til over 2 millioner dollars. 

 

Cut - Hvordan diamanter er slebet

Slibningen af en diamant er helt centralt for dens udseende. Selv en diamant med høj klarhed og flot farve vil fremstå kedelig, hvis slibningen er udført dårligt. En professionel slibning få det bedste frem i en elegant diamant.

 

Det klassiske slib er brillantslib, som BOLOU er vant til at arbejde med i årtier. Vores state-of-the-art værktøjer og professionelle guldsmede er i stand til at designe og fremstille ethvert tænkeligt diamantsmykke der gennem kompromisløs kvalitet og unikt formsprog med sikkerhed vil adskille sig fra mængden. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.

Hvad er forskellen på brillanter og diamanter?

En brillant en diamant der er slebet på en bestemt måde. Diamanter der har fået det såkaldte ‘brillant cut’ er således at betragte som brillanter, hvilket af mange betragtes som det smukkeste diamant slib.

Hvad koster diamanter?

Prisen på diamanter afhænger af samspillet mellem de 4 C’er. Vi anbefaler som minimum, at man sikrer sig et GIA certifikat som kvalitetsstempel til at medfølge sin diamant, hvis den er større end 0,30 carat. GIA certifikatet er garantien for at diamanten er af den kvalitet, som man har besluttet sig for. 

 

Læs mere om farvede ædelstene her.