Indkøbskurv

Din kurv er tom

Fortsæt shopping

Det skal du vide om diamanter

Der er ingen tvivl om, at diamanter er en af de mest velkendte og eftertragtede ædelstene. Disse udsøgte ædelstene har i århundreder fascineret mennesker med deres unikke egenskaber og historier, der strækker sig langt tilbage i tiden.

Diamanter er mere end bare smykker. De er symbolske, romantiske og indbegrebet af eksklusivitet. Hvis du deler vores fascination for diamanter og ønsker at fordybe dig mere, kan du læse videre, hvor vi vil guide dig gennem alt, hvad du behøver at vide om disse strålende ædelstene. Du kan selvfølgelig også læse vores guide til farvede ædelsten.

 

Diamant cut

 

Hvad er diamanter lavet af?

Diamanter opstår ved, at kulstof over millioner af år presses sammen under ekstremt højt tryk og ved høje temperaturer. Denne dannelse finder sted dybt nede i jorden, typisk på en dybde af 150-200 kilometer, hvor der er mangel på ilt. Efter dannelse transporteres diamanter op til jordskorpen gennem kraterrør. Diamanter er ædelsten, som dannes naturligt.

Diamanter er kendt som verdens hårdeste mineral og bliver sjældent ridset. I virkeligheden kræver det brug af andre diamanter eller mere præcist diamantstøv til at slibe en diamant. Det er netop dette materiale, der anvendes til slibning af diamanter. Er du interesseret i at vide mere, så kan læse alt om guld og karat i vores blogindlæg.  

Vurdering af diamanter

Vurdering af diamanternes kvalitet er en kompleks proces, der kræver ekspertise og en grundig analyse. En certificeret diamantvurdering udføres normalt af en uafhængig og anerkendt gemolog. Denne ekspert bruger specialiseret udstyr og en omfattende viden om diamanter for at fastlægge kvaliteten og værdien af en diamant. Ved denne vurdering tages der hensyn til flere afgørende faktorer, der ofte omtales som "de fire C'er": karatvægt, farve, klarhed og slibning. Disse fire elementer udgør grundlaget for at bedømme og vurdere diamantens kvalitet og værdi. Resultatet er en omfattende vurderingsrapport, der giver købere og sælgere et pålideligt grundlag for deres beslutninger. 

Fastlæg diamantens kvalitet ved hjælp af de fire C’er

Kvaliteten og værdien af diamanter fastlægges ved hjælp af de fire C’er. Når man kvalitetstempler diamanter kigger man således på Carat (vægt), Color (farve), Clarity (klarhed) og Cut (slibning).

Hos BOLOU møder du GIA (Gemological Institute of America) certificerede specialister som er et kvalitetsstempel for den rådgivning, du modtager. I tilgift arbejder vi udelukkende med anerkendte diamantleverandører og altid indkøbt i overensstemmelse med internationale konventioner.

Carat - Vægten på diamanten

Carat er en vægtenhed for diamanter og 1 carat svarer til 0,20 gram. Vægtenhedens oprindelse stammer fra dengang man kun havde vægtskåle til at bestemme genstandes vægt. Det betyder, at 1 carat vejer det samme som 1 kerne fra frugten på et Johannesbrødtræ.

Prisen på en diamant øges i takt med dens vægt, men denne stigning er ikke lineær. Det skyldes, at store diamantkrystaller er langt mere sjældne end små krystaller, hvilket afspejles i prisen.

Clarity - Diamantens klarhed

Klarhed anvendes til at bestemme diamantens renhed. Diamanter af høj værdi er typisk karakteriseret ved enestående klarhed, hvor deres sammensætning er fri for urenheder, hvilket resulterer i en strålende lysgennemstrømning. Urenheder kan ligeledes også begrænse mulighederne for slibning.

Diamant klarhed opgøres på en skala med 12 trin — fra flawless til included. Hos BOLOU anvender vi som udgangspunkt minimum VS1 kvalitet.

 

Diamentens grader af klarhed og flaws

 

Color - Farve på diamanten

Farven på diamanten er også med til at afgøre, hvor værdifuld den er.

Selvom diamanter typisk forbindes med at være gennemsigtige, er langt de fleste af diamanterne faktisk svagt brunlige eller gullige. Gennemsigtige diamanter er de mest værdifulde, men ses også i mange specielle farver, kendt som Fancy Diamonds.

Vurderingen af en diamants farve er af stor betydning, og derfor anvendes der naturligvis et bedømmelsessystem til at vurdere farven på diamanter. I både europæisk og amerikansk sammenhæng benytter vi et numerisk system til dette formål.

 

I grafikken nedenunder ses et samlet overblik over systemet. “D-E” er den mest værdifulde farve, mens “M-Z” er de mindre værdifulde.

Naturligt blå diamanter er de mest sjældne og kun 0,01% af verdens diamanter skulle være blå. Den blålige farve skyldes tilstedeværelsen af bor, og de forekommer i jordlag fire gange så langt nede som almindelige diamanter. 

Naturlig røde diamanter er også sjældne, og der skulle blot eksistere 20-30 stykker i hele verden. Derfor er de også de dyreste. En 1,56 carat rød diamant med navnet Argyle Phoenix, blev eksempelvis solgt på auktion for over 2 millioner dollars.

Oversigt med diamanters værdisystem

Naturligt blå diamanter er de mest sjældne og kun 0,01% af verdens diamanter skulle være blå. Den blålige farve skyldes tilstedeværelsen af bor, og de forekommer i jordlag fire gange så langt nede som almindelige diamanter. 

Naturlig røde diamanter er også sjældne, og der skulle blot eksistere 20-30 stykker i hele verden. Derfor er de også de dyreste. En 1,56 carat rød diamant med kaldenavnet Argyle Phoenix, blev eksempelvis solgt på auktion til over 2 millioner dollars. 

Cut - Hvordan diamanter er slebet

Slibningen af en diamant er helt centralt for dens udseende. Selv en diamant med høj klarhed og flot farve vil fremstå kedelig, hvis slibningen er udført dårligt. En professionel slibning får det bedste frem i en elegant diamant. 

BOLOU har i årtier specialiseret sig i det klassiske brillantslib, som er en velkendt slibningsteknik. Vores state-of-the-art værktøjer og professionelle guldsmede er i stand til at designe og fremstille ethvert tænkeligt diamantsmykke, der gennem kompromisløs kvalitet og unikt formsprog med sikkerhed vil adskille sig fra mængden. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.

Hvad er forskellen på brillanter og diamanter?

Forskellen mellem brillanter og diamanter ligger i deres terminologi og anvendelse. Brillant er en betegnelse, der bruges specifikt til at beskrive en diamant, der er slebet i en bestemt brillantslibningsteknik. Brillantslibningen er kendt for at fremhæve diamantens lysrefleksion og skabe en imponerende glans. På den anden side er diamanter en bredere kategori, der inkluderer ædelsten, som er dannet af kulstof og kan have forskellige slibninger og karakteristika ud over brillanter.

Hvad koster diamanter?

Prisen på diamanter varierer betydeligt og afhænger af flere faktorer, herunder de 4 C'er - karatvægt, farve, klarhed og slibning. Disse faktorer hjælper med at bestemme diamantens kvalitet og dermed dens pris.

Når man overvejer at købe en diamant, anbefaler vi som minimum at sikre sig et GIA-certifikat som et kvalitetsstempel, især hvis diamanten er større end 0,30 carat. GIA-certifikatet er en garanti for, at diamanten er af den specificerede kvalitet og vil hjælpe dig med at træffe en informeret beslutning om dit køb.

Prisen på diamanter kan også påvirkes af andre faktorer, såsom diamantens form, slibningens kvalitet og eventuelle særlige egenskaber som farve eller sjældenhed. Desuden kan markedets udbud og efterspørgsel også påvirke diamantens pris.

Det er vigtigt at huske, at prisen på en diamant ikke kun er et spørgsmål om størrelse eller karatvægt. Selvom større diamanter generelt har en højere pris, kan en mindre diamant med unik farve, klarhed og slibning være lige så værdifuld eller endda mere eftertragtet.

Uanset hvad du vil købe, er det afgørende at arbejde sammen med en pålidelig diamantforhandler og konsultere eksperter for at få en retfærdig prisvurdering og finde den rette diamant til dine behov og ønsker.

GIA certifikat

Diamanter bliver ofte brugt i forlovelsesringe. Du kan finde alt du bør vide om forlovelsesringe – eller læs vores blogindlæg om specielle og unikke forlovelses- og vielsesringe her.