Indkøbskurv

Din kurv er tom

Fortsæt shopping

Værd at vide om guld og karat

Hvis du på noget tidspunkt har kigget på smykker af guld, er du formentlig stødt på begrebet ‘karat’. Men hvad betyder karat egentlig, når vi snakker om guld, og hvorfor er det vigtigt for dig at kende? Disse spørgsmål vil vi herunder prøve at besvare, så du kan blive klogere på karats betydning for guld. 

Hvad er guld?

Guld er et ædelmetal, der gennem århundreder har været beundret for sin skønhed og værdi. Det er kendt for sin unikke gyldne farve og er blevet anvendt til smykker, kunstværker og valuta i mange kulturer. Guld er et meget holdbart og modstandsdygtigt metal, der ikke korroderer eller mister sin glans over tid. Hvis du er nysgerrig på diamanter eller farvede ædelsten, kan du også lære mere om disse fascinerende ædelstene.

Hvad betyder karat indenfor guld?

Karat er en måleenhed, der bruges til at angive renheden af guld. Det angiver det procentvise indhold af rent guld i en legering. Rent guld er 24 karat, men det er meget blødt i sin naturlige form. Derfor bliver det ofte blandet med andre metaller som kobber, sølv eller palladium for at skabe legeringer med forskellige egenskaber som holdbarhed, farve og håndterbarhed. Hvis du eksempelvis kigger på guldringe i Danmark og Europa, vil der altid fremgå et tal mellem 333 og 999. Tallet angiver guldets karat — altså hvor stor en del af metallet, der består af rent guld. Dette krav er reguleret af EU-Kommissionen.

333, 585 og 750 stempler i guldsmykker 

Det typiske karat stempel for høj og fornem kvalitet for guld er 750, hvilket svarer til 18 karat. Derfor er samtlige ringe vi udbyder hos BOLOU også i 18 karat guld. Andre typiske stempler for guld i Danmark er 585 guld som er 14 karat guld og 333 som er 8 karat guld. Tallene angiver hvor meget ædelmetallet udgør af det samlede metal. En guldring med et 750-stempel vil derfor være 75% guld.

Samme regel og system gælder for platin samt andre ædelmetaller. Udover karat bør du også lede efter et stempel fra producenten, når du køber guld. Stemplet fra producenten kaldes også et ansvarlighedsstempel og garanterer for kvaliteten af smykket. Hvis du er på jagt efter en ny ring, men er i tvivl om din ringstørrelse, kan du få vores metoder til, hvordan du finder dit ringmål.

 

Hvilken betydning har karat stemplet for dig?

Når det kommer til at købe smykker, er karatstemplet af afgørende betydning. Det giver dig som forbruger en klar indikation af smykkets renhed og kvalitet. Karatstemplet er en form for certificering, der hjælper dig med at forstå, hvad det er, du betaler for, og sikrer, at du får et ægte og pålideligt produkt.

Alle anerkendte smykkeforhandlere, guldsmede og producenter er forpligtet til at stemple deres smykker med karatmærkningen. Dette er en vigtig garanti for dig som køber, da det indikerer det procentvise indhold af rent guld i smykket. For eksempel vil et 18 karat guldsmykke have et karat stempel, der angiver, at det indeholder 75% rent guld, mens de resterende 25% er legeringsmetaller.

Karatstemplet er ikke kun en markør for guldets renhed, men det giver også mulighed for sammenligning og vurdering af forskellige smykker. Det gør det lettere at træffe informerede valg og sikre, at du får det produkt, der passer til dine præferencer og budget.

Når du ser karatstemplet på et smykke, kan du være sikker på, at det er blevet testet og kontrolleret af eksperter for at opfylde de nøjagtige krav og standarder for den angivne karatværdi. Dette giver dig tryghed og tillid til dit køb.

 

Hvordan udregnes karat for guld?

Karat bruges til at udregne hvilket stempel et smykke skal have. Og når man skal finde ud af, hvilket stempel et smykke skal have, er 24 karat altid udgangspunktet, som karaten skal divideres med. Det skyldes, at 24 karat betragtes som rent guld.

Skal man eksempelvis udregne, hvilket stempel en ring i 14 karat guld skal have, vil regnestykket se sådan ud: (14/24) X 1000= 585 guld.

I dette tilfælde vil andelen af rent guld i ringen altså være 58,5%.