Maternity Foundation er en dansk organisation, der har til formål at forebygge dødelighed blandt mødre og nyfødte i udviklingslande. Hvert år dør omkring 300.000 kvinder af komplikationer under graviditet eller fødsel, mens hele 2,7 millioner babyer dør i de første 28 dage af livet - mens der er hele 2,6 millioner dødfødte børn. De fleste af disse dødsfald kan forebygges.
Maternity Foundation arbejder for at styrke og mobilisere kvinder til at søge pleje, opbygge kapaciteten hos og uddanne sundhedshjælpere, så flere kvinder føder med ordentlig fødselshjælp.
Maternity Foundation fokuserer på at udvikle evidensbaserede løsninger, der kan skaleres op til gavn for så mange kvinder og nyfødte som muligt. Med denne tilgang positionerer organisationen sig som en stærk aktør inden for det nye område af mobile sundhedsløsninger som The Safe Delivery App, der i øjeblikket implementeres i Afrika syd for Sahara og Sydøstasien.
Siden 2010 har HRH Kronprinsesse Mary været protektor for Maternity Foundation. Kronprinsessen er en aktiv fortaler for kvinders rettigheder og sundhed og er medlem af det internationale panel ICPD og protektor for FN’s Befolkningsfond. Maternity Foundation blev grundlagt i 2005 og har hovedkontor i Danmark.