Bolous smykker er håndlavet lokalt på vores eget værksted i Charlottenlund efter traditionelle metoder og med designet, materialerne, håndværket og kundernes ønsker i fokus. Bolou smykkerne er unika og ikke to smykker er ens.

Bolou Ajour

Navnet Ajour stammer fra det franske udtryk, der også er navnet på en klassisk saveteknik, hvorved guldsmeden fjerner overflødigt materiale under stenen og dermed giver lys til smykket.

Denne gamle teknik inspirerede værkstedet til at skabe Ajour designet, som med tynde greb og en slank ramme under stenens rondist, giver smykket et let og elegant udseende med optimale lysegenskaber. I stedet for fatningen kommer selve ædelstenen i fokus og skaber illusionen om at svæve frit.

SE KOLLEKTION

Bolou Gioia

Gioia kollektionen udsprang fra et unika halssmykke designet, skabt og solgt i 2019. 

Historien om det oprindelige Gioia smykke er en klassisk Bolou fortælling:
I skatkammeret lå der en helt særlig safir og en sjælden South Sea perle, som var som skabt for hinanden. Det var i ønsket om at forene disse to at blomsterelementet blev designet; med skarp symmetri og feminint udtryk skabte blomsten sammenhæng mellem safirens geometri og perlens organiske form. 

Glæden ved denne sammensmeltning af udtryk resulterede i at blomsten blev kaldt for Gioia, italiensk for glæde, og danner nu rammen for Bolous kollektion af samme navn.

SE KOLLEKTION

Bolou Una

Una betyder én på italiensk og er Bolous nytækning af den klassiske solitairering.

Fatningens design gør det kun muligt at udføre ringen i hånden - det kan ikke lade sig gøre at støbe sig til samme sirlige resultat. Hver Una ring er lavet unikt efter stenens form og udtryk, men fælles for dem alle er at der er kræset om hver en detalje, som for eksempel fatningens greb, der diskret mødes under ædelstenens pavillon.

Una er en hyldest til klassisk guldsmedehåndværk og skandinavisk simplicitet.

SE KOLLEKTION

Bolou Trio

Trio blev til udfra en drøm om en ring, der kunne bygge bro mellem en kvindes klassiske og moderne smykker. Derfor blev vores signatur trestensring, Trio, til. Den nytænkende og raffinerede kombination af de lukkede rørfatninger og centerstenen i sin åbne dobbeltgrebsfatning, gør denne ring til et eksklusivt og tidløst valg.

Trioringen er håndlavet, grundopbygningen er altid den samme, men designets formsprog defineres efter ædelstenenes slibning og udtryk.

SE KOLLEKTION